NO! YES! PRIEST 24
Årgang: 2024
Indhold: Røde æbler + lidt spand 5
Område: Præsteboligens have
Vinificering: 1 uges eftermodning af æblerne i varmt vejr. En dags maceration og derefter små 5 måneder på gæren. Flasket med cirka 3 gram rørsukker for at lave andengæringen. Tilføjet halvanden liter rød cider fra spand 5 for at give farve og frugt.
Alkoholprocent: 5,7%
Tilsat svovl: Nejnejnej
Mængde: 75 cl
Beskrivelse: Religiøs enkelttræscider med lidt iblandet spand 5. Det lyder som en rigtig dårlig dansk krimi (nok instrueret af Bornedal), hvor der både er en dansk og en svensk politibetjent, så man har kunne søge penge på begge sider af sundet. Nå, men det her smager slankt og æblet og med lidt beskidt-frugtede tendenser. Og tjek lige den farve. LAKS!
Smager godt til: Vågne timer i Provence. Subsidiært Fåborg, som jo er Nordens Provence.